Håndledsbandage & håndledsskinne
Håndledsbandager (håndortoser) og håndledsskinner kan være en god og enkel løsning, når der opstår overbelastninger i håndleddet med symptomer som smerter, betændelse og slidskader. Ved mange gentagne bevægelser f.eks. i forbindelse med computerarbejde eller samlebåndsarbejde kan symptomerne opstå. Skader og overbelastninger kan også forekomme hos sportsfolk ved forkert brug af udstyr som f.eks. ketsjer og golfkøller. En håndledsskinne eller en håndledsbandage med skinne kan afhjælpe problemerne og give god støtte.
Brug en håndledsskinne til at hjælpe dine håndled
Vores hænder er komplekse og består af knogler, muskler og sener. Ved overanstrengelse kan irritationstilstande i seneskedens slimhinder opstå.
Når seneskeden irriteres, hæver den op. Det giver mindre plads til senen, og dennes funktion nedsættes. Står det for længe på, kan seneskeden danne arvæv og skrumpe med permanent nedsættelse af senens funktion til følge.
Nogle sygdomme kan øge risikoen for seneskedebetændelser. Det drejer sig f.eks. om gigt (Rheumatoid arthritis) og Morbus Bechterew. Visse personer kan være arveligt disponerede for lidelser i senerne. Her kan en håndledsskinne give en ekstra nødvendig støtte til dine håndled.
Håndledsbandage giver dig støtten
Håndledsbandager er produceret af moderne og lette materialer, som er smidige og behagelige mod huden. Håndledsbandager støtter, stabiliserer og aflaster smertende håndled. Håndledsbandagerne kan være forsynet med integrerede skinner i materialet, som er placeret mod både håndryg og håndoverflade, som giver ekstra støtte og stabilitet. Bandagerne fås med og uden støtte til tommelfingeren.
Vi har et udvalg af ”håndkøbsbandager” fx Rehband håndledsbandage, DonJoy, Camp og Ottobock til behandling af håndleddet, som kan købes i vores butikker i Næstved, Slagelse og Holbæk.
Få vejledning og rådgivning til vores håndledsskinne
Vi hjælper gerne med råd og vejledning i vores butikker, og vi tager relevante mål, så du får den korrekte størrelse til din hånd.
Forskellige typer af håndledsbandager med og uden håndledsskinne, når håndleddet har brug for aflastning ved sportsskader, inflammationer, arbejdsrelaterede overanstrengelser samt ved gigtsygdomme eller degenerative forandringer.
–
–
–
–
–
–
–
Håndledsbandager fra eget værksted
Vi fremstiller håndledsbandager (håndledsortoser) som individuelle behandlingsbandager. Ved sygdomme som forskellige gigtlidelser (rheumatoid artrit), pareser, efter brud (frakturer), skader og efter operationer, kan der opstå behov for specielt fremstillede håndledsbandager eller håndledsskinner, som de også kaldes.
Vores bandagist vil ved konsultationen tage en snak med dig om din situation, diagnose og symptomer, og han vil lave en undersøgelse af håndleddet. I den forbindelse vil han tage mål og eventuelt lave en afstøbning af arm og hånd, så bandagen passer præcis til dig.
Få et speciallavet håndsledsbandage eller håndledsskinne til dig!
Individuelle håndledsbandager og håndledsskinner til behandling af varige lidelser er et kropsnært hjælpemiddel. Ifølge Serviceloven paragraf 112 er det din bopælskommune, der skal bevillige bandage til hænder. Når kommunen har modtaget en ansøgning fra dig med oplysninger og udtalelser fra lægen eller din behandler om dit behov for bandagen, vil du modtage en bevilling på bandage til hænder fra kommunen.
–