Kompressionsbehandling med kompressionsbandage
Virkning og fordele ved kompressionsstrømper
Kompressionsbehandling med kompressionsbandage i form af kompressionsstrømper og kompressionsærmer bliver anvendt til forebyggelse, behandling og efterbehandling af lidelser i vene- og lymfesystemet. Det er lægen eller behandleren, der ordinerer kompressionsbehandling, og hvilken type/klasse kompressionstryk og kompressionsbandage du skal anvende. Ofte er det en livslang behandling.
Kompressionsbehandlingen skal hjælpe med at få det venøse blod eller lymfevæske tilbage fra vævet til de to systemer igen. Det sker ved hjælp af kompressionsstrømper eller ærmer, der kan yde et tryk/pres på huden udefra på den kropsdel, som er hævet (ødematøs).
Brug kompressionsbandage mod hævelser
Blodet eller lymfevæsken bliver via det udefrakommende tryk/pres fra kompressionsproduktet ført fra det omkringliggende væv tilbage til systemerne. Det er nødvendigt, fordi muskelpumpernes funktion bliver styrket og forbedret med kompression på den hævede kropsdel, som ved eksempelvis kompressionsstrømper.
Specielt når vi bruger vores muskler, bliver trykket højere, og på den måde bliver defekte og forstørrede veneomfang mindre. Når veneomfanget bliver mindre, virker vores kapper i venerne bedre. Den ophobede væske/lymfevæske bliver ført tilbage til kar og vener fra den ramte kropsdel. Det betyder, at hævelserne og smerterne bliver mindsket eller forsvinder.
–
–
Fordelene ved kompressionsbehandlingen er, at den ophobede væske (ødem) i vævet omkring blodbanen og lymfesystemet bliver presset tilbage til blodkar og lymfekar igen. Huden og andre vævsceller kan blive negativt påvirket af væskeophobningen i vævet, og der kan derfor opstå komplikationer og senfølger som f.eks. hudproblemer, infektioner, smerter, rødme, åreknuder og sår på benene. Det er derfor meget vigtigt at få hævelsen behandlet.
Økonomisk tilskud og bevillinger ved lægeordination
Kompressionsprodukter, som skal anvendes til behandling af en varig lidelse, er et personligt, kropsnært hjælpemiddel. Derfor kan der søges om økonomisk tilskud til kompressionsstrømper, kompressionsærmer og bandage. Ifølge Serviceloven paragraf 112 er det din bopælskommune, der skal bevillige produktet. Når de har modtaget en ansøgning med diverse oplysninger fra din læge/behandler med diagnose og forløb, vil du modtage en bevilling fra kommunen.
Med en ordination fra din egen læge/behandler/terapeut, kan du bevilges 1 stk./par og 1 stk./par til at skifte med om året. Holdbarheden på produkterne er ifølge producenterne er et halvt år.
Du skal sende din ansøgning til kommunen via et elektronisk ansøgningsskema, som du finder på borger.dk. Når du har udfyldt skemaet, skal du sende det digitalt til kommunen.
Kommunen behandler din sag og efterfølgende vil du modtage svaret fra kommunen i din e-Boks. Vi hjælper dig gerne med det formelle og praktiske i hele processen. Det er vigtigt og afgørende, at du føler dig godt informeret og tryg.
Vi samarbejder med din kommune og dine behandlere (læger, fysioterapeuter, lymfødemterapeuter, sår/kompressionssygeplejersker og patientforeninger).
Vores viden og service er til dig
For at finde det bedst egnede kompressionsprodukt og den korrekte størrelse til dig er det vigtigt at tage flere individuelle hensyn og mål af den kropsdel, der skal behandles. Det er et kompliceret område, og det kræver viden for at tage beslutningen om det bedst egnede produkt. Vi har et stort og bredt sortiment bl.a. fra Juzo, Medi Sigvaris, Jobst og VenoTrain, som alle producerer kvalitetsprodukter. Du vil blive betjent af specialuddannede personale, med stor viden indenfor alle områder i kompressionsbehandlingen:
- Kompressionsklasser (opdeles typisk i 4 trykklasser, som måles i mmHg)
- Produktsortiment (standard størrelser og individuelt produceret efter personlige mål)
- Forskellen på striktyper (fladstrik og rundstrik)
- Producenternes sortiment i modeller og farver
- Specialprodukter (de nye, fleksible kompressionssystemer)
- Støtte, rejsestrømper og til gravide.
- Strømper til løb, sport samt aflastning af tunge, trætte og let hævede ankler og ben.
- Tilbehør og hjælpemidler
Menneskets ben er meget forskellige – selv på samme person kan der være forskel. Nogle kan passe en standard kompressionsstrømpe. Det vil sige, at de passer en standard-strømpe. Andre skal have en specialstrikket strømpe efter individuelle mål. Det er meget vigtigt, at strømpen passer præcis til den person, der skal anvende den.
Tidsbestilling til måltagning
Vi har 5 klinikker i Region Sjælland, hvor du kan bestille tid til måltagning og samtale med vores eksperter i Sorø, Kalundborg, Næstved, Slagelse og Holbæk. Du bestemmer selv, hvor du vil have tid til en konsultation.
I forbindelse med måltagningen vil vi bestille dine kompressionsprodukter og du vil samtidig blive tilbudt en ny aftale, hvor du vil blive instrueret og vejledt i den praktiske anvendelse af produktet.
Er du i tvivl eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på tlf.: 57834110
Strikkvaliteter til kompressionsudstyr
Alt kompressionsudstyr og kompressionsprodukter bør være i godkendte kvaliteter. Det betyder, at de er fri for indholdsstoffer og sundhedsskadelige stoffer. Vi samarbejder med firmaer, som producerer produkterne i høj kvalitet og har en godkendt certificering.
Rundstrikkede eller fladstrikkede produkter
Strikkvaliteterne findes i 2 forskellige strikkemetoder – rundstrikkede og fladstrikkede. Ved lægeordineret kompressionsbehandling vil din behandlere afgøre, hvilken type strikkvalitet du skal anvende. Striktypen bliver ordineret i forhold til den lidelse, der skal behandles, og hvor høj en kompressionsklasse der er mest hensigtsmæssig og effektiv på den påvirkede kropsdel.
De fladstrikkede strømper strikkes maske for maske nøjagtigt efter kroppens form og syes efterfølgende sammen med en flad, elastisk søm. De fladstrikkede produkter egner sig til behandling af lymføden og lipødem. Strikket er tykkere, og har derfor en massageeffekt, der fremmer lymfeflowet. Fladstrikkede produkter giver ikke efter over for ødemet.
Rundstrikkede kompressionsprodukter bliver strikket som en tubeform og har derfor ingen søm. De rundstrikkede produkter bliver primært anvendt ved sygdomme i venerne (Venøs insufficiens). Strømperne reducerer venernes diameter og veneklapperne lukker igen. Det giver et bedre tilbageløb af veneblodet til hjertet. Hvis blodet samles i benene, kan der opstå ødem og forandringer i huden.
Fleksible kompressionssystemer
I dag findes der flere fleksible bandager, som kan bruges til lymfødem og lidelser i venesystemet. Produkterne er et effektivt supplement til de traditionelle kompressionsbind-strømper og ærmer. Ved behov for at styrke den aktive behandling, hvor ødem skal reduceres, eller hvor det er vanskeligt at anvende kompressionsstrømper, kan produkterne med fordel anvendes.
De fleksible produkter findes i flere forskellige kropssegmenter og kan tilpasses individuelt på grund af velcrolukninger. De opdelte lukninger med velcro betyder, at de kan tilpasses og justeres individuelt i løbet af dagen, afhængig af størrelse og ændring på kropsdelen. Produkterne er lette at håndtere og kan anlægges hurtigt og enkelt.
Produkterne kan anvendes i kombination med eller som supplement til de kompressionsprodukter, som lægen/behandleren tidligere har ordineret.
ACS light, Juzo
(kortstræks-kompressionssystem med højt arbejdstryk og lavt hviletryk)
–
–
På grund af et lavt kompressionstryk i hvile kan kompressionsstrømper og ærmer også bruges om natten, hvis der er behov for det. I sortimentet findes produkterne specifikt til venstre og højre legemsdel og produktet bliver produceret i segmenter.
I nogle af delsegmenterne er indsyet et glat stofmateriale. Det gør det lettere at tage produktet af og på. Det fleksible lukkesystem med velcro øger pasform og det er muligt at justere kompressionstrykket løbende i forhold til tykkelsen på kropsdelen.
Compressions Wrap, Juzo
(kortstræks-kompressionssystem med højt arbejdstryk og lavt hviletryk)
–
–
Compression Wrap er en bandage til behandling af underben med venøse lidelser, hvor der er dannet ødem, hævelse og/eller bensår. Compression Wrap er et nyt variabelt kompressionssystem, der kan anvendes som et alternativ til de traditionelle kompressionsbind/bandager. Produktets kortstræks-egenskaber gør, at bandagen har et højt arbejdstryk og et lavt hviletryk, som er en veldokumenteret effektiv kompressionsbehandling.
Med de fleksible velcrolukninger er bandagen let at anlægge omkring fod og ben. Løbende kan bandagen let justeres i forhold til benets hævelse og størrelse. Specielle indhak sørger for, at der ikke dannes ”vinduesødemer“ mellem overlapningerne.
I praksis betyder det, at kompressionsbehandlingen er en mere enkel og sikker behandling end diverse bind -specielt for de personer, der ikke har den store erfaring med kompressionsbehandling.
Compression Wrap er meget enkelt og nemt at håndtere både for brugeren, pårørende og sundhedspersonale. Hvis der er opstået et bensår, som skal til tilses og skiftes, er det nemt at åbne både fod- og underbenssegment og udføre sårskift og efterfølgende lukke begge segmenter igen.
Produktet findes i to segmenter; et fodsegment og et underbenssegment. Der skal tages mål på fod og underben, for at finde den korrekte størrelse.
Produktet er vendbart, og derfor kan der vælges mellem sort eller beige afhængig af, hvilken side du anvender på ydersiden af benet.
Tilbehør og hjælpemidler til af- og påtagning af kompressionsærmer og strømper
Der findes flere forskellige hjælpemidler til at lette anvendelsen af kompressionsprodukter. Kompressionsudstyr er stramt, og det kan være en fysisk belastning at tage ærmer og strømper på både for brugeren, pårørende og sundhedspersonale. Hjælpemidlerne beskytter også huden og de strikkede kompressionsprodukter, da de forebygger uheld. Mange kommuner har retningslinjer for brug af hjælpemidler i forbindelse med brug af kompressionsstrømper. Derfor anbefaler vi hjælpemidler i den daglige anvendelse.
Specialhandsker med skridsikker belægning, som beskytter huden og kompressionsstrikket. Handsken vil sikre, at strømpen fordeles jævnt på benet og derfor sidder bedre. Findes i tre størrelser.
–
Af- og påtagningshjælpmidler til kompressionsærmer og strømper.
–
Der finders hjælpemidler til strømper med åben og lukket tå. Hjælpemidlerne er produceret i et glat materiale (easy-slide) for at sikre en skånsom og lettere påføring af kompressionsstrømperne.