Hvem er vi
BandaGisten Forssling & Co A/S startede i 1977 som en familieejet virksomhed. I dag drives den af anden generation.
Gennem de mange år i virksomheden har vi arbejdet efter en særlig rød tråd. Vi har sat os for, at du til enhver tid skal være i ”gode hænder”. Det betyder, at får du brug for en bandagistløsning/ hjælpemiddel til kroppen for at opretholde dagligdagens funktioner og bevægelser, vil vi betjene dig efter vores værdier og grundprincipper:
- Hvor du oplever, at vi har tid
- Hvor du får den personlige og imødekommende samtale
- Hvor du oplever tryghed i en behagelig atmosfære
- Hvor vi tager hensyn til dine ønsker, når vi i fællesskab skal fremstille et hjælpemiddel til dig
- Hvor vi altid er fagligt opdaterede og anvender nye behandlingsmetoder
- Vi mennesker er ikke ens, og vi har hver vores livshistorie – vores personale er derfor alsidige og kreative
- Hvis du synes, at serviceloven er vanskelig – hjælper vi gerne med forklaringer og papirarbejde
Butikker / klinikker
BandaGisten Forssling & Co A/S har 5 klinikker og 3 butikker placeret i Region Sjælland. I de 3 butikker finder du et stort udvalg af mange forskellige kvalitetsprodukter, som kan gøre en forskel, når kroppen har behov for særlig omsorg og en ”hjælpende hånd” – eller du vil gøre det, der er bedst for dig.
I vores 5 klinikker har vi skabt trygge rammer til personlige samtaler og undersøgelser. Ved specielle og individuelle bandagistopgaver vælger du selv, i hvilken klinik du ønsker en konsultationstid. Klinikkerne ligger spredt geografisk i Region Sjælland.
I butikkerne er der et stort udvalg i kvalitetsprodukter, som f.eks. badetøj, lingeri, brystproteser, håndkøbsbandager, fodtøj, standard fodindlæg eller hovedbeklædning/tørklæder. Vi har gode faciliteter og prøverum, når du skal prøve de kropsnære produkter.
Personalet er parate til at hjælpe uanset dit behovs størrelse.
I butikkerne har vi ansat dygtigt personale, som har mange års erfaring også indenfor de specielle fagområder.
Personalet deler meget gerne ud af sin faglige viden og bistår ved valg af produkt. Hvis du har spørgsmål, skal du bare spørge løs.
Værksted / administration
Værksted, produktion og administration er samlet geografisk midt i Region Sjælland.
Vi fremstiller mange forskellige individuelle, kropsnære hjælpemidler. Vi arbejder kun med de bedste kvalitetsmaterialer og produkter. På værkstedet arbejder passionerede medarbejdere med en kvalitetsbevidsthed om at skabe det absolut allerbedste.
I produktionen indgår avancerede maskiner, måleinstrumenter, 3D-scanner og computere med mere. Hele personalet, der arbejder i værkstedet, kan det gedigne, gamle, traditionelle håndværk, kombineret med de nyeste teknikker og teknologier, som er en vigtig kvalifikation i fremstillingen af kropsnære produkter og bandager.
Medarbejderne i værkstedet har mange alsidige, faglige kompetencer og mange års solid erfaring, der samlet giver en stor viden. Vores mål er, at du får en god oplevelse og glæde af det hjælpemiddel, som er ”skræddersyet” til dine særlige behov.
Vores administrative medarbejdere har ”fingrene på pulsen” og udfører opgaver efter ”blæksprutteprincippet”. De sidder midt i ”brændpunktet” og løser mange forskellige opgaver samt telefoniske og personlige henvendelser i løbet af en arbejdsdag. Når du kontakter os, vil du få en imødekommende og venlig betjening,
Mange oplever, at serviceloven om kropsnære hjælpemidler er svær at håndtere – så hvis du synes, at det er lidt for uoverskueligt, hjælper vi dig gerne.
Medarbejdere
Vi er omkring 20 medarbejdere i virksomheden BandaGisten Forssling & Co A/S. Specialet kræver autoriserede og faguddannede, dedikerede medarbejdere. Derfor er vi et alsidigt og interessant team bestående af forskellige faggrupper:
- Bandagist
- Fodterapeuter
- Sygeplejerske
- Klinikpersonale
- Butikspersonale
- Ortopædister
- Sadelmager
- Tekniker
- Syerske
- Administrationspersonale
- Direktør